Køb kattefoder og hundefoder tilpasset dit dyrs behov

​Vil du sikre, at din hund eller kat får et optimalt udgangspunkt for et langt liv med et godt helbred og høj livskvalitet, er dit valg af foder essentielt. Hos Ølstykke Dyreklinik fører vi ikke alene et omfattende udvalg af hundefoder og kattefoder i høj kvalitet, der er tilpasset forskellige aldersgrupper og behov. Vi tilbyder også en kompetent rådgivning om valg af foder til netop din kat eller hund.

Her på siden kan du læse mere om:

  • Hvad du skal være opmærksom på, når du vælger foder til din killing eller kat
  • Hvorfor det rette hundefoder helt fra hvalpealderen er vigtigt for din hunds sundhed

Du kan se hele vores udvalg af kattefoder og hundefoder i butikken på Rådhus Allé 20 i Ølstykke. Her på hjemmesiden vil du også inden længe kunne købe kvalitetsfoder til din hund eller kat i webshoppen.

Vælg et kattefoder som passer til din kats alder, race og aktivitetsniveau

Det vigtigste parameter, når du vælger kattefoder, er din kats alder. I det første år bør du vælge et særligt killingefoder, der er sammensat til at give din killing eller ungkat de optimale betingelser for at udvikle sin knoglestruktur og muskulatur såvel som for dens øvrige vækst. Denne type af kattefoder har derfor et højere proteinindhold såvel som fokus på, at foderet er både velsmagende og næringsfuldt.

Når din kat er udvokset, kan vi som erfarne dyrlæger hjælpe dig med at vælge den rette variant af foder til voksne katte. I den forbindelse tager vi bl.a. udgangspunkt i, om din kat er inde– eller udekat, hvilken race den er og om den er neutraliseret eller ej. Disse forhold har nemlig alle betydning for, at du vælger en type af kattefoder, som sikrer din kat mod overvægt og giver den en optimal næring. 

Hold din hund sund og rask med et godt hundefoder fra den er hvalp

Når du vælger et godt hundefoder med den rette sammensætning til din nye hvalp, lægger du de første kim til, at du får en sund hund uden problemer med hud, knogler og pels. Det gælder ikke mindst for de store hunderacer, der gennemgår en eksplosiv vækst det første leveår. Derfor er det vigtigt med et balanceret foder, som sikrer, at hunden både får de nødvendige næringsstoffer og ikke vokser for hurtigt.

Du bør typisk fortsætte med et foder særligt til hvalpe, indtil din hund er næsten fuldt udvokset. Derefter kan du med fordel gradvist gå over til et hundefoder, som er tilpasset din hunds race og størrelse. Begynder hunden at blive overvægtig, rådgiver vi dig gerne om, hvorvidt du bør skifte til et diætfoder eller nedsætte fodermængden for at undgå sukkersyge og andre følgesygdomme.

Vær på forkant med det rette foder, når din hund eller kat bliver neutraliseret

Har du en hund eller en kat, som bliver neutraliseret, er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på, hvilket foder den får. Efter en kastration eller sterilisation ændrer dyret stofskifte sig nemlig. Derfor bør du dels sikre, at den får rigeligt med motion. Samtidig kan du med fordel udskifte dens foder til et hundefoder eller kattefoder, der er særligt sammensat til neutraliserede dyr.

Er du på udkig efter et godt kattefoder eller hundefoder til dit dyr? Besøg os i butikken eller ring til os på 47 17 71 18 og få hjælp til at finde det rette foder til dit husdyr. 

SE VIDEO OM DYREKLINIKKEN HER

Vi glæder os til at se jer

I denne uge har vi haft besøg af to kreative praktikanter- som har lavet en lille video om hverdagen her på klinikken. Tak for denne gang tøser ;-)

Opslået af Ølstykke Dyreklinik på 26. september 2014

​Om Ølstykke dyreklinik​

Her på Ølstykke Dyreklinik finder du en kompetent dyrlægere, centralt i Nordsjælland med vagtordning såvel som hestepraksis og en smådyrspraksis, 

hvor vi blandt andet udfører kastratation og sterilisation af hunde og katte til konkurrencedygtige priser.

I webshoppen finder du også hundefoder og kattefoder i god kvalitet, der giver dit kæledyr præcis den næring, som det har brug for.

​Firmainformation:

Ølstykke Dyreklinik v/Carsten Mortensen

CVR: 19681084

Adresseinformation:

Rådhus Allé 20

3650 Ølstykke

Kontaktinformation:

Tlf.: 47 17 71 18

Ølstykke Dyreklinik v/Carsten Mortensen
Rådhus Allé 20
3650 Ølstykke
Tlf.: 47177118
CVR: 19681084

Dyreblod@gmail.com